Væghængte Pejse

Pejse uden skorsten

Har du tomme vægge, du ikke ved, hvad du skal gøre med? Man kan selvfølgelig hænge et par billeder op, men der findes flottere og mere imponerende alternativer. Hvad med at få sat en smuk, stilfuld væghængt pejs op? En væghængt pejse findes i mange forskellige designs og materialer, så der helt sikkert er noget, der passer til din stil og type af hus. Og så er pejse de ultimative hyggespredere.

 

Ønsker du dig en smuk pejs, så du kan sidde i den varme stue og kigge ind i de livlige, orange flammer, men har du ikke en skorsten? Så er der stadig håb forude. Man kan selvfølgelig sagtens installere en stålskorsten og koble en traditionel brændeovn til, men synes man stadig, det er for omfattende et projekt, kan man i stedet investere i en biopejs. Langt de fleste væghængte pejse er bioethanolpejse. Disse bruger ikke brænde, men i stedet bioethanol, hvilket navnet også antyder. Derfor behøver en sådan pejs heller ingen skorsten.

 

En vægophængt biopejs er altså for alle. Det kræver ingen større installation, og du kan derfor anskaffe dig en, uanset om du bor i lejlighed eller en lejebolig.

Varmeeffekt på en væghængt pejs

En væghængt pejs kan som udgangspunkt ikke bruges som en primær varmekilde, men den kan sagtens fungere som et supplement, der hæver temperaturen et par grader. Det kræver dog, at du køber en af de større modeller, for her kan varmeeffekten komme helt op på 3,5 kW, hvilket er det samme som mange mindre brændeovne.

 

Dog er de fleste biopejse tænkt som en hyggepejs, der blot skal være en fryd for øjet og et beroligende, betagende stykke vægudsmykning. De mindre modeller har en effekt på 1,1-2 kW. I gennemsnit kan man regne med, at en biopejs til væggen kan få temperaturen til at stige 4-5 grader i et 30 m2 stort rum, og det gør naturligvis, at du kan skrue en smule ned for radiatoren, når pejsen er i gang.

Prisniveau

Væghængte pejse findes i alle prisklasser. Du kan sagtens få en fin pejs for 1000 kr., men lægger du vægt på, at du skal have en ægte designer pejs, kan du komme af med op til 20.000 kr. En gennemsnitlig, pæn og yderst brugbar biopejs til væggen vil dog ligge på de 3-5.000 kr.

 

Stort set alle af disse typer pejse kan justeres, så flammerne bliver større eller mindre. Nogle af de mere fornemme udgaver kommer også med fjernbetjent styringssystem og diverse pejse sensorer til dem, der gerne vil have det lidt nemt.

Fordelene ved en væghængt pejs

De helt klare fordele ved vægthængte pejse er, at de ikke kræver det store besvær eller omfattende installationer. Man kan tage dem i brug, så snart de er blevet hængt op på væggen. Man skal ikke bøvle med at få ild i brændet, da de bruger bioethanol som brændstof. Det betyder også, at man ikke skal kæmpe med at fjerne aske og sod. Selvom pejsene i stil og funktion er langt fra de traditionelle, gamle ildsteder, bliver man heller ikke snydt for den ro og fascination, der følger med, når man kigger på levende ild. Flammerne er helt naturlige, og de kan skabe hyggelige rammer i ethvert hjem.

 

De vægophængte pejse findes i mange forskellige, stilrene designs og i mange materialer. Uanset om du er mest betaget af glas pejse eller stål pejse, så kan du finde noget, der passer til din smag.

 

Tag et kig i det store sortiment og byd hyggen indenfor i dit hjem.