Biopejs

Biopejse er blevet ekstremt populære i løbet af de seneste år. En af de primære årsager er sandsynligvis, at de er ufattelig nemme at have med at gøre. Du behøver ikke at kæmpe med at få ild i brændet, der er ingen aske, og de er generelt ufattelig nemme at holde ved lige. En af de mange fordele er også, at de fleste bioethanol pejse nemt kan flyttes rundt i huset. Den kan altså stå i stuen, mens familien hygger foran Tv’et, og så kan du tage den med ind i soveværelset, kravle under dynen og læse en bog i flammernes hyggelige skær.

Hvad er bioethanol?

Bioethanol er et brændstof lavet af biomasse – som regel af sukkerroer, majs og kartofler eller af halm. Tit anvender man produkter, som ellers blot ville være en del af det madspild, man ser rundt om i verden.

 

Når man fremstiller bioethanol, udnytter man den stivelse, der er i biomassen. Og gennem en lang gæringsproces bliver det til sidst til en brændbar væske, som man kender det fra produktionen af alkohol. Bioethanol kan dog ikke drikkes.

 

Mange forbinder bioethanol med brændstof til bilen, som har en stærk, karakteristisk lugt. Og det er der også noget om. Bioethanol bliver nemlig også brugt som et tilsætningsstof i benzin. Dog er bioethanol til biopejse som regel videreudviklet, så det er renere og er forholdsvis lugtfrit – dette varierer dog efter mærke og kvalitet.

En pejs uden skorsten

Mange kan godt lide tanken om at sidde en kold, snefuld juledag og kigge ind i de varme, orange flammer. Det er dog langt fra alle, der har i forvejen har et ildsted eller en skorsten, hvor man kan koble en brændeovn til. Man kan godt få installeret en skorsten i et almindeligt hus, men har man ikke pengene, eller synes man, det lyder for besværligt, kan en bioethanol pejs være løsningen. Den giver ægte, naturlige flammer, men behøver ikke at installeres permanent et sted i huset. Den kan som regel løftes og flyttes rundt og kommer i mange størrelser og designs. Det giver en enorm fleksibilitet i og med, at du kan pakke den væk, hvis du har brug for lidt ekstra gulvplads, når det store selskab er på besøg.

 

Da en biopejs ikke skal forbindes med en skorsten, kan man også have dem i lejede boliger og lejligheder. Bor du i en etageejendom, men ønsker dig hyggen fra levende, dansende flammer, er en biopejs løsningen.

High tech biopejse

Biopejse er yderst moderne, og mange har indbygget moderne teknologi. Nogle har endda pejse sensorer, der registrerer, hvis du har spildt bioethanol, hvis pejsen ikke står plant, eller når temperaturen er nået. Nogle har sågar indbygget en CO2 sensorer og børnesikring. Det gør brugen af en bioethanol pejs utrolig sikker.

 

Ved mange designs kan du også koble din pejs til din smartphone, så du kan styre og kontrollere apparatet gennem din mobil, uden at du behøver at rejse dig fra sofaen. Det hele er simpelthen skabt med din komfort i tankerne, så du ikke behøver at anstrenge dig den mindste smule, men blot kan læne dig tilbage og nyde en hyggelig stund med dem, du har kært.

Biopejse til udendørs brug

De fleste bruger deres biopejs indendørs, men mange danske designer pejse er også skabt til at holde til det skiftende vejr, der er her i Norden. Det gør, at man kan tage hyggen med ud på terrassen eller altanen og slappe af ved ilden i de sene aftentimer. Man kan også lade pejsen brænde ved husets front blot for synets skyld.

 

En udendørs biopejs er ofte kendetegnet ved, at der er glas hele vejen rundt om brænderen. Det gør, at ilden konstant er i læ for vinden og ikke bliver blæst ud. Mange er også bygget i stærke materialer, der sagtens kan holde til at blive efterladt udendørs vinteren over.

 

Biopejse er ergo en pejs, der kræver en minimal indsats fra din side, både når der skal tændes op, og når den skal renses. Derudover er de mindre modeller nemme at flytte rundt på, så du kan placere den der, hvor det passer dig i en given situation. Den kræver ingen installationer, og du kan begynde at benytte dig af den lige så snart, du har pakket den ud af æsken.