Den ultimative pejseguide – find din pejs her

En pejs sikrer god stemning, hygge og varme, selvfølgelig. De fleste danskere har højst sandsynligt stiftet bekendtskab med den klassiske indendørs pejs, der er baseret på brænde af træ og giver et hyggeligt skær fra flammerne. Der er dog i de senere år kommet et væld af nye pejse på markedet – både inden- og udendørs pejse – hvilket betyder, at du i dag har flere muligheder end nogensinde før. Det kan være vanskeligt at finde hoved og hale i hele pejsemarkedet, men bare rolig – vi har samlet alt fra stål- til glas pejse, herunder naturligvis også de innovative og flotte biopejse, som benytter bioethanol som brændsel. Nedenfor har vi samlet en masse information og gode råd til, hvordan du finder den perfekte pejs til dit hjem – uanset om du er til fritstående eller indbyggede pejse.

En indendørs pejs sikrer varme og hyggelige stunder

Drømmer du om en indendørs pejs i dagligstuen, som sikrer en behagelig temperatur og danner rammen om hygge med venner og familie? Der er uanede muligheder, og det er kun din fantasi og dit hjem, som sætter grænser. Det er naturligvis ganske vigtigt, at du vælger en pejs, du har plads til, selvom flere pejse i dag ikke fylder alverden. Du behøver endvidere ikke at vælge den traditionelle indbyggede pejs, som du måske kender fra dine forældre eller bedsteforældres bolig.

Hvorfor ikke vælge en fritstående pejs, der nærmest bliver et element i sig selv? Alternativt kan du vælge en vægophængt pejs, hvis du ønsker at give dine vægge liv og kant. Dette kan være et oplagt alternativ til at hænge malerier eller reoler på væggene. Afslutningsvist bør du også overveje de innovative lofthængte pejse, der nærmest ligner en lampe med levende flammer. Der er som nævnt rige muligheder for at tilpasse dit valg af pejs til lige netop dit hjem – både i forhold til plads, den øvrige indretning og stil.

Tag hyggen udenfor med en udendørs pejs

Findes der noget bedre end at sidde på terrassen en sensommeraften med et godt glas rødvin og et lunt tæppe – selvfølgelig i selskab med gode venner eller familie? Ja, det gør der faktisk. Du kan nemlig helt droppe tæppet, hvis du i stedet investerer i en udendørs pejs, som kan placeres på eller nær terrassen eller andre overdækkede dele af haven. Udendørs pejse fås i et væld af forskellige strukturer og materialer, herunder sten, stål, glas, aluminium og kobber. Det er således op til dig, hvad du bedst synes om.

Værn om miljøet – vælg en biopejs

Står en pejs højt på din ønskeliste, men er du bekymret for den forurening, der skabes, når du afbrænder træ, aviser eller lignende? Fortvivl ej. Der findes nemlig et mere miljøvenligt alternativ til de klassiske pejse. Vi taler naturligvis om de såkaldte bioethanol pejse, der også kendes som biopejse. Bio pejse er kendetegnet ved at anvende bioethanol som brændsel, hvilket er mere skånsomt over for klimaet. Desuden slipper du stort set for al sod og aske, hvis du vælger en biopejs. En bioethanol pejs er desuden konstrueret, så du ikke skal bekymre dig om skadelige stoffer eller dampe, hvorfor du med sindsro kan vælge denne type pejs, såfremt du ønsker at værne om miljøet. Det er muligt at finde biopejse til både inden- og udendørs brug.

Vælg danske pejse – godt design og smarte funktioner

Danskproducerede pejse er anerkendte verden over for både godt håndværk og høj kvalitet. Dette skyldes, at vi i Danmark fører streng kontrol og har høje standarder i forbindelse med udviklingen og produktionen af vores pejse – uanset om det er glas, kobber eller stål pejse. Materialerne er i orden og i den højeste kvalitet, hvorfor du med fordel kan vælge danske pejse, hvis du er på udkig efter pejse i høj kvalitet.

Der findes et væld af danske pejseproducenter, som har styr på både design og kvalitet, hvoraf en af de mest anerkendte er Decoflame. Decoflame pejse er synonym for et lækkert design og en uovertruffen kvalitet, hvorfor de med rette har fået betegnelsen designer pejse. Decoflame og andre danske producenter er ligeledes berømte for udviklingen af innovative pejse, der er spækket med diverse brugbare funktioner, som sikrer en behagelige og jævn flamme samt komfort. Dette inkluderer alt fra pejse sensorer, der holder øje med og tilpasser varmen, til bluetooth pejse, der kan betjenes via bluetooth. Dette gør dig i stand til at tænde eller slukke pejsen via en app på din smartphone – nemmere bliver det ikke.

Er du stadig i tvivl om, hvilken pejs der kunne være den rette for dig, er det muligt at finde diverse pejse showrooms landet over, så du med dine egne øjne kan se, hvor æstetisk smuk og funktionel en pejs i sandhed er.